Hvordan bidrager vi som advokater til at udvikle vores egen branche?
Hos Advokatfirmaet Lexsilio mener vi, at det ikke alene handler om at holde sig opdateret på den juridiske udvikling, men også om at deltage aktivt i det kollegiale fællesskab og engagere sig i de forhold, der har betydning for advokatstanden.
I tirsdags deltog advokaterne Camilla Thorup-Kruse og Mads Christian Schwabe i et arrangement afholdt af Aarhus Advokatforening, hvor der blandt andet blev sat fokus på nyere praksis inden for god advokatskik, udviklingen i tilsynspraksis og mulighederne for at tilrettelægge det gode tilsyn.
Derudover blev der orienteret om det forestående valg til Advokatrådet og Advokatnævnet i 2027, hvor der fra kredsen skal vælges to medlemmer til Advokatrådet og ét medlem til Advokatnævnet.
Valget sætter samtidig fokus på betydningen af det arbejde, der udføres i Advokatsamfundets råd, nævn og udvalg.
Advokat Camilla Thorup-Kruse bidrager allerede aktivt til dette arbejde gennem sit medlemskab af Advokatsamfundets Procesretsudvalg, hvor hun også deltager i to arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med forskellige områder inden for procesretten. Derudover er hun medlem af Access to Justice under CCBE.
For Camilla er det vigtigt at bidrage til den faglige udvikling og de drøftelser, der er med til at præge advokatstandens rammer og fremtid.
Hos Lexsilio værdsætter vi det kollegiale fællesskab, fordi det giver mulighed for at udveksle erfaringer, styrke den faglige forståelse og deltage i drøftelser om de rammer, der gælder for vores arbejde.
Hvorfor Lexsilio? Med VIDEN, SERVICE og HANDLING som vores tre grundsten prioriterer vi både den faglige udvikling og det engagement, der er med til at styrke kvaliteten af vores arbejde.